Koreas GP: 2. frie træning. Vettel i front

Efter en første træning, med massere af støv på banen, var det nu blevet bedre tider for holdene, der nu kunne begynde at træne lidt mere målrettet, selvom banen fortsat er i bedring. Det udnyttede Vettel bedst.

Hvad er det mine fingre lugter af? . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/10 2012 klokken 09:10


Sebastian Vettel lurede rundt nede på en 5. plads efter første frie træning, med en tid der var næsten et sekund efter hans nærmeste konkurrent til mesterskabet, Ferraris Fernando Alonso.

Men det var også tydeligt at han på intet tidspunkt udfordrede Red Bull raceren, på den ekstremt støvede koreanske bane.

Anden træning var helt anderledes. Her var det Vettel og Webber der satte sig rimeligt komfortabelt på de to hurtigste tider, med Alonso små 4 tiendedele efter Vettel.

Men det var tæt i fronten af feltet, hvor top 5, afsluttende med Michael Schumacher, kun var adskilt af et halvt sekund.

En del af den anden træning blev brugt til at teste tungt, hvilket især McLaren med Jenson Button i spidsen, klarede sig godt i.
Button modtog en besked fra pitten, hvor de fortalte ham at han var den klart hurtigste på banen med denne opsætning. Dog er det svært at vide helt hvor tungt de andre kørte og hvilke strategi de anvendte.

Ferrari så også stærke ud, med meget brændstof ombord, mens det så ud til at være svære for Red Bull at sætte en hurtig tid. Dog var Red Bulls gennemsnithastighed hurtigst.

Til trods for de markant bedre tider, var det dog fortsat tydeligt, at banen fortsat var støvet og at vi kan forvente markant bedre tider i morgen, når tredje træning og ikke mindst kvalifikationen, bliver afviklet.

Der var endnu engang ingen der kørte af, men Perez kom igen i fokus, da han fik problemer med Sauber raceren. Problemet betød at han ikke fik kørt så meget som planlagt.

Sauber har efterfølgende oplyst, at det var en elektronisk fejl, som ikke har beskadiget motoren.

Denne træning viste næppe et retfærdigt billede af styrkeforholdet, da banen stadig ikke var i nærheden af at være optimal, men trods alt et bedre billede end det vi så i første træning.

Red Bull ser stærke ud, men Ferrari og McLaren er ikke langt efter. Der er lagt op til en spændende kvalifikation i morgen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Koreas GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst Arrestordre på Mallya »