Landstræner imponeret over F1-fitness

Jurgen Klinsmann var manden, der bragte Tyskland tilbage til toppen af fodboldhierarkiet, da hans drenge tog tredjepladsen i VM på hjemmebanen i 2006. Det gør man ikke uden spillere i form, men fodboldspillere er svæklinge i forhold til Formel 1-kørere.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/10 2011 klokken 05:10

Det konkluderer den tidligere tyske, nu amerikanske landstræner i et interview med den tyske avis ‘Bild’:

“Det er fænomenalt, når man kigger på en Formel 1-kørers arbejde. Træningsregimet sammenlignet med fodbold kan ikke sammenlignes.”

”Fodbold kan lære noget fra deres (F1-kørere) intense disciplin, utrolige fokus og en koncentration ud over det essentielle.”

Lewis Hamilton træner nakke og arme i en speciel Technogym maskine.
Copyright McLaren Media


En Formel 1-kører træner i gennemsnit 35 timer om ugen, sammenlignet med en fodboldspillers ca. 10 timer.