Tom K får DTM-comeback

Tom Kristensen stoppede i DTM efter 2009-sæsonen. Nu gør han comeback. Det er dog ikke et Michael Schumacher-agtigt comeback, men et comeback fordi Audi-kollegaen Mike Rockenfeller ikke er blevet klar til weekendens løb.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/6 2011 klokken 12:06

Det bliver sjovt at se DTM-løbet fra Lausitzring på søndag. Danske Tom Kristensen gør comeback i den store standardvognsklasse, da Mike Rockenfeller ikke er kommet sig efter det voldsomme uheld på Le Mans.

Foreløbig er det en ren one-off appereance for danskeren, men det er ikke en hvilken som helst bil som Tom skal køre. Bilen brugte Mike Rockenfeller til at tage sejren på Zandvoort-banen tidligere på sæsonen.

Tom K modtager en farvelgave omkranset af venner, kolleger og konkurrenter.
Copyright DTM Media


Tom Kristensen vil gøre sit bedste for Audi, men halvandet år væk fra DTM-bilerne kræver lidt tilvænning.

Løbet kan ses på ARD søndag 13.45.