Alonso forlængelse udelukker ikke Vettel

Fernando Alonso fik i torsdags forlænget sin kontrakt med Ferrari frem til 2016. Det forhindrer dog ikke Sebastian Vettel i at kunne få en fremtid klædt i rødt. Det fortalte verdensmesteren til SID i sidste weekend.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/5 2011 klokken 10:05

Fernando Alonso og Sebastian Vettel i samme team. Det lyder umuligt med Alonso, der kræver den fulde opmærksomhed, men det afskrækker ikke den tyske kører.

Det bliver dog tidligst i 2015, da Vettels nuværende kontrakt udløber i 2014.

”Jeg har aldrig sagt, at det er umuligt, hvis Fernando, Felipe Massa eller en anden er der.”

Sebastian Vettel har det godt hos Red Bull, men udelukker ikke et Ferrari-skifte, selv hvis han så bliver holdkammerat med Fernando Alonso.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Jeg ved et hold består af to kørere. Jeg er dog ikke ude på at skabe overskrifter, jeg er glad der hvor jeg er nu.”