Team Lotus annoncerer tredje- og testkørere

I sidste uge annoncerede Team Lotus, at de nu havde udpeget en tredjekører og to testkørere. Alle tre kørere har testet for Team Lotus i år, og de to af kørerne er faste hos Team Lotus’ GP2-hold, Team Air Asia.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/3 2011 klokken 11:03

Sidste år var Fairuz Fauzy tredje- og testkører for Lotus Racing (Team Lotus i år). Han fik et par fredagstræninger, blandt andet i Hockenheim, men ellers skete der ikke det store. Han bliver i år afløst af hele tre kørere.

Luiz Razia fra Brasilien bliver tredjekører , mens Davide Valsecchi bliver testkører. De to bliver det primære supportprogram til Jarno Trulli og Heikki Kovalainen. Ricardo Teixeira bliver sekundær testkører, men han skal nok ikke regne med at få så meget kørsel.

Luiz Razia
Copyright Team Lotus


Ricardo Teixeira
Copyright Team Lotus


Davide og Luiz er dog garanteret et par fredagstræninger ved udvalgte grand prixer.