Glock usikker, men selvsikker

Virgin Racings mest erfarne kører, Timo Glock har netop været indlagt på hospitalet, og er derfor usikker i forbindelse med de kommende tests.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 2/3 2011 klokken 13:03

Timo Glock måtte forleden se sig selv blive kørt på hospitalet. Sidenhen blev der foretaget en operation, og nu skal han bare komme sig.

Indgrebet var en rutineoperation, som skulle fjerne hans blindtarm, noget der i dag ikke regnes for det helt store. Ikke desto mindre er der foretaget et kirurgisk indgreb, og der er ikke lang tid til de næste tests.

Timo Glock Copyright Bridgestone Motorsportmedia

Det er derfor usikkert om Timo Glock kan deltage i den kommende Barcelonatest, hvorfor Virgin Racing også har forberedt Jerome D’Ambrosio på at han kan få 4 dage i vognen.

Glock selv er dog selvsikker, og tror på at han kan blive klar.