Toro Rosso introducerer mekaniker-robot

Finanskrisen sætter nu sine tydelige spor i Toro Rossos garager. Teamet har introduceret en såkaldt robot-mekaniker, der samtidig skal kommunikere med kørerne på banen. De er ikke helt vilde med ideen. Se det første billede.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/3 2010 klokken 18:03

Formel 1-feltets teams prøver alt for at finde besparelser midt i den verdensomspændende finanskrise.

Toro Rosso har derfor taget et nyt våben i brug, en mekaniker-robot, som ledelsen mener kan spare mange lønomkostninger.

Vi bringer her de første billeder af robotten, hvor søde Toro Rosso-medarbejdere ses justere de sidste funktioner inden de frie træninger i dag.

Toro Rosso-piger arbejder hårdt på at få deres nye robot-mekaniker klargjort. Copyright Toro Rosso.

Kørerne er ikke begejstrede for ideen, men i sygehussektoren har man allerede gode erfaringer med robotoperationer - så hvorfor ikke på et simpelt autoværksted?

PS: Billedet er modtaget fra Toro Rossos pressetjeneste, og skal som sædvanligt tages med et gran salt.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.