Christian Horner afviser, at han på nogen måde har været interesseret i Fernando Alonso. I stedet er Red Bull Racing blevet brugt til at få Renault til at betale lidt ekstra for den dobbelte ex-verdensmester.
Hverken David Coulthard eller Mark Webber har altså behøvet at frygte for deres sæder siden sommeren 2007.
Det var på dette tidspunkt, at Red Bull Racing offentliggjorde sit kører line-up for 2008.
”Spekulationerne omkring Fernando er da smigrende, i det det viser hvilke store skridt Red Bull Racing har opnået på kort tid til at blive opfattet som et værdigt team til en dobbelt verdensmester,” siger Christian Horner.
Vi har aldrig været interesseret i Fernando Alonso
“Men siden vi annoncerede vores kører line-up i sommers, har vi været fokuseret på David og Mark. De gjorde et formidabelt arbejde for holdet i 2007 og bliver også i 2008 et af de stærkeste line-ups i Formel 1,” slutter Christian Horner til F1.com.