Det forbedrede grip, som slicks dæk giver bilerne, kan vise sig at være medvirkende til, at slicks heller ikke bliver indført i 2009.
Hvis slicks dækkene skal vende tilbage til Formel 1 fra 2009 sæsonen, så kræver det at den planlagte reduktion i downforce ikke kun virker i teorien, men også i praksis. Det siger Max Mosley til Autosport.
”Teorien er at mindre downforce og mere mekanisk grip vil forbedre racet og muligheden for overhalinger.”
stridens kerne er ikke Bridgestone dækkene, men om den lovede reduktion i downforce virkelig passer
”Hvis det viser sig, at den lovede reduktion af downforce ikke er opfyldt og svinghastighederne stiger, så vil vi overveje at genindføre rillerne igen. Vi ønsker ikke at gøre dette, men nogle gange bliver vi, af de aerodynamiske ingeniører, lovet en 50% reduktion i downforce, men det passer ikke. Så vil farten stige igen.”
”Vi har løsningerne klar, hvis det bliver nødvendigt,” slutter Mosley.