• Forside

Coulthard modstander af nye regler

Den skotske Red Bull pilot, David Coulthard, har åbent meldt ud, at han er stor modstander af nogle af de nye regler, der er tiltænkt at træde i kraft i 2009, herunder forbud mod dækvarmere.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/12 2007 klokken 10:12

”Jeg kan ikke se, hvordan det gavner sporten at forbyde dækvarmere,” kom det direkte fra David Coulthard.

Ifølge FIA, er det meningen at forbuddet skal træde i kraft i 2009, for at sænke omkostningerne, men det mener David Coulthard ikke vil være konsekvensen af et forbud mod dækvarmere.

”Hvis det bliver endeligt vedtaget, vil vi blive tvunget til at teste meget mere og bruge meget mere benzin under opvarmningen, for at få dækkene så varme som muligt,” mener skotten, der for første gang var med til at teste 2009 setuppet forleden.

Ifølge 2009 reglerne, vil der være markant mindre vingekapacitet på bilerne, de vil til gengæld få lov til at kører med slicks. Og så vil det ikke være tilladt at foropvarme dækkene, for at øge grebet.

”De nye regler betyder især, at det første sving vil blive yderst farligt, da alle vil kæmpe om at komme først rundt, uden ret meget grip.”

”Man skal heller ikke være bange for, at indrømme, at netop det nok var en af årsagerne til Ayrton Sennas fatale ulykke,” sluttede David Coulthard.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.