Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/12 2007 klokken 15:12
Det kom som lidt af en overraskelse, da Nico Hulkenberg dukkede op i tirsdags hos Williams. Tyskeren var en af kandidaterne til BMW’s testsæde, men det var hos Williams, at Hulken fik sin Formel 1 debut.
Willi Weber står dog fast på, at Williams er det bedste sted Hulken kan udvikle, sig inden en rigtig Formel 1 debut. Selv om man ikke skal lægge for meget i testtider, så er det alligevel imponerende, at Nico Hulkenberg sluttede første testdag hurtigere end Williams’ nye løbskører Kazuki Nakajima og sluttede under et halvt sekund efter to årsveteranen Nico Rosberg på andendagen.
“Hos Williams kan Nico lyse kraftigere end hos et stort team som Ferrari. Bare se på Rosberg. Han har skabt et stort navn for sig selv hos Williams, og nu siger alle, at han ville være meget hurtig hos Ferrari.”
Udtaler Willi Weber til det tyske automagasin ’Auto Motor und Sport’.
Willi Weber plejer at være en mand, som får hvad han vil have, så hvis han vil have et testsæde hos Williams, så plejer han at være manden, der skaber den slags resultater. I 2008 fortsætter Nico Hülkenberg hos ART i F3 Euro Series.