Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/12 2007 klokken 14:12
En chance som testkører er normalt ikke en man takker nej til, med mindre man har et løbssæde i udsigt. Alligevel siger den spanske GP2 kører Javier Villa, at et testsæde hos BMW Sauber ikke er noget for ham. Han fortsætter i stedet i GP2 i 2008.
“Jeg kan ikke blive deres testkører fordi jeg kører GP2 næste sæson. Det vil ikke være klogt at gøre begge dele. Hvis jeg kunne blive holdets fjerdekører, så var det måske en milighed. Jeg kunne tage del i test sessionerne og ville ikke teste om fredagen i løbsweekenderne.”
”Jeg ønsker at forblive fokuseret på min GP2 sæson indtil. Nu har jeg oplevet Formel 1 og jeg ved, hvor jeg vil hen.”
Indtil nu vides det ikke hvilket team Javier Villa stiller op for i 2008.