Det var ventet men måske også frygtet:
Singapores Formel 1-grandprix ville blive et statisk løb uden mange overhalinger under selve løbet, så eneste mulighed for drama og spænding ville være crash, kollisioner og safetycars.
Men nej: Singapores F1-grandprix blev en hurtig gang forudsigelig trillekø, hvor det var småt med overraskelserne på banen efter starten.
Singapores Grand Prix 2025. George Russell på pole position foran Max Verstappen og Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool
Det var ikke overraskende, at George Russell ville vinde: Mercedes havde en stærk bil i Singapore, og på trods af Red Bulls bestræbelser med start på blødere dæk og et forsøg på en undercut i pitten, lykkedes det aldrig at presse Russell og Mercedes.
Det lykkedes ganske vist for Lando Norris at presse Max Verstappen, men det lykkedes dog ikke for briten at komme forbi hollænderen.
Selv om Max Verstappen hentede point på både Norris og Piastri og holdt et spinkelt liv i sine forhåbninger om stadig at kunne blive F1-verdensmester igen i år, viste løbet med al tydelighed, at McLaren fortsat har den bedste bil i feltet.
Singapores Grand Prix 2025. Max Verstappen i sin Red Bull på Singapore Street Circuit
Copyright Red Bull Contentpool
McLaren kunne efter løbet da også fejre konstruktørernes mesterskab før tid, men Oscar Piastri var næppe i feststemning:
En mindre kollision med Lando Norris i første sving betød, at Piastri mistede sin 3. plads til Norris, hvilket australieren brokkede sig atypisk højlydt over via radioen. Det var unfair, lød det. Australierens brok nyttede intet.
Manden bag løbets bedste kommentarer kom fra Fernando Alonso:
"If you speak to me every lap, I will disconnect the radio", sagde Alonso lettere hånligt til sin løbsingeniør Andrew Vizard.
Og efter en overhaling af Hadjar kom følgende melding fra Alonso: "Trophy for the hero of race!"
Singapores Grand Prix 2025
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team
Det er derfor ikke underligt, at Fernando Alonso blev kåret til Driver Of The Day af Formel 1-fansene efter løbet.
Lewis Hamilton måtte aflevere sin 7. plads til Alonso hos stewardsene efter en straf på grund af de såkaldte track limits – fordi bremserne ikke virkede på Hamiltons Ferrari sidst i løbet.
Apropos F1-radio: Piastri var angiveligt så sur efter løbet, at han ikke gad høre på Zak Brown og derfor slukkede for radioen.
Dermed tyder det på, at kampen om kørermesterskabet hos McLaren spidser til i de sidste løb sidst på sæsonen.
Hvem ved? Måske gentager Norris og Piastri McLaren-duellen som i 2007 mellem Hamilton og Alonso, der ender med at koste begge McLaren-kører mesterskabet.
Fernando Alonso og Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media
Dengang var det ondt blod mellem Hamilton og Alonso, og selv om de begge var med i kampen om mesterskabet til sidste løb, endte en vis Kimi Räikönnen med at snuppe kørermesterskabet i sin Ferrari.
Max Verstappen ville fryde sig, hvis den historie gentager sig i år.
Englands Grand Prix 2023. Kvalifikationens Top 3. Max Verstappen, Lando Norris og Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool
Næste løb køres i Austin, Texas, om knapt 2 uger.