Red Bull har Perez' afløser klar

Sergio Perez har ikke performet som forventet, slet ikke efter at Red Bull valgte at forlænge med ham i sommer. Nu forlyder det, at man har fået en aftale på plads, med en afløser og at han vil blive præsenteret i Abu Dhabi.

Max Verstappen. Steiermarks GP 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/11 2024 klokken 12:11

Meget tyder på, at Red Bull fortsat vil holde fast i deres program for at få nye kørere til Formel 1, eller i det mindste for at få dem over i Red Bull Formel 1 holdet.

Alt tyder på, at Liam Lawson vil rykke op til Red Bull, efter at have kørt sig klar på VCAP holdet, i den sidste halvdel af denne sæson, hvilket vil efterlade et ledigt sæde op junior-holdet.

Tsunoda har ikke holdt tilbage med, at han ikke forstår hvorfor han ikke bliver hentet over til Red Bull, eftersom han længe har været den hurtigste på holdet.

Men der er noget omkring Tsunoda og Dr. Helmut Marko, der ikke fungerer, hvilket betyder at japaneren ikke vil få et sæde hos Red Bull, så længe Marko er rådgiver.

Når Lawson så rykker over til Red Bull, vil der være et ledigt sæde hos VCAP, et sæde som det forlyder at Red Bull har fået besat, med den ombejlede Franco Colapinto.

Franco Colapinto er på kontrakt med Williams, men da de ikke har et ledigt sæde mere, efter de indgik en aftale med Carlos Sainz Jr., har argentineren været på udkik efter et andet sæde.

Længe var der forventninger fremme om Colapinto var tæt på at indgå en aftale med Audi, men da de besatte de sidste sæde med brasilianske Gabriel Bortoleto, forsvandt denne mulighed.

Men nu lader det altså til at være lykkedes for Colapinto at sikre sig en hel sæson i Formel 1, under Red Bull paraplyen, og ikke som Williams oprindeligt lagde op til, med en leje aftale, men derimod købt fri af Red Bull.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Qatars GP: Løbsoptakt Køber Qatar snart Audi? »