Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/11 2024 klokken 14:11
Det er en meget uheldig sygemelding der er kommet fra Kevin Magnussen, her til morgen, der har fået HAAS til at sætte Oliver Bearman i Kevins bil, i første omgang kun gældende fredag.
Således vil Bearman skulle stå for weekendens eneste træning, samt kvalifikationen til sprintløbet.
Lørdag morgen vil Kevin Magnussen gennemgå en ny helbredhedstest, hvor man vil se om det er muligt for ham, at komme til at kører den resterende del af weekenden.
Sygdommen kommer utroligt ubelejligt, netop her hvor Kevin har fundet sig rigtigt til rette i HAAS-raceren, med dens nye opdateringer, hvilket kan være med til at sikre ham det sidste ledige sæde i Formel 1 for den kommende sæson.