Der var drama i Saudi Arabien da hele tre racere (Alonso, Ricciardo og Bottas) udgik på samme omgang. Alonso og Ricciardo fik motorproblemer så de måtte stoppe ude på banen, hvilket gav gule flag på vej hen mod startlinjen.
Efter løbet, måtte både Carlos Sainz Jr. og Kevin Magnussen op til løbets stewards for at afgive forklaring, de de begge var under mistanke for ikke at have sænket farten nok da de passerede de gule flag. Begge slipper dog for straf.
En sådan forseelse koster normalt 5 eller 10 sekunders straf. Dette ville have bragt Kevin Magnussen ned på en 10. plads, bag Lewis Hamilton.
Magnussen formåede gennem det meste af løbet at holde Hamilton bag sig i en tæt og ligeværdig duel, hvor begge kørere var på brugte Hard-dæk.
Mick Schumacher i garagen
Et andet stort lyspunkt for søndagen, var at Mick Schumacher var tilbage i garagen efter et kæmpe crash i kvalifikationen. Målinger viste bagefter at tyskeren havde ramt muren med 33G. Derfor var det også forståeligt nok, at Mick Schumacher ikke kørte løbet søndag.
Saudi Arabiens GP 2022. Mick Schumacher i garagen trods at han ikke skulle køre ræs søndag efter sit kval-crash
Copyright Haas F1