Vintertest opfølgning

I sidste uge blev den første test af de helt nye Formel 1-biler gennemført. Håbet om at et mindre hold havde opfundet noget helt specielt kom desværre ikke til syne, mens Mercedes og Red Bull igen så bedst ud.

Red Bull . Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/2 2022 klokken 12:02

Da vi så de første billeder af de rigtige 2022 Formel 1-racere, var det interessant at se, hvordan holdene havde grebet opgaven meget forskelligt an.

De to absolutte tophold, Mercedes og Red Bull, havde hver især meget forskellige biler med til Barcelona.

Mercedes havde det der nok var feltets mest enkle bil at se på. Ikke de mange vilde krumninger og anderledes løsninger. Ikke at det så bare var FIA's konceptet der havde fået en motor, men ikke noget helt vildt.

Red Bull derimod, havde udfordrende kurver og generelt en bil, der skilte sig markant ud fra konceptet.

Men da de tre testdage var ovre, var der ikke den store forskel at spore på de to biler, og at det var Perez og ikke Verstappen, der var tættest på Mercedes, er næppe noget vi skal have for meget fokus på, især fordi Verstappen ikke satte sin hurtigste tid på bløde dæk med medium C3-dækkene. Mercedes satte deres hurtigste tider på det blødeste C5-dæk.

Mercedes sluttede med de to hurtigste tider, efterfulgt af Red Bulls første bil med Perez.

De tre hurtigste tider blev alle sat på 3. dagen.

Lando Norris i McLaren, kom virkelig stærkt ud til den 1. test på dag et, hvor han var hurtigste mand, med en tid han ikke siden forbedrede, men som til sidst, var god nok til at give ham den 4. hurtigste tid efter de 3 dage.

Charles Leclerc viste med en 5. hurtigste tid, på C3 dækkene, at Ferrari absolut ikke skal afskrives i år, bakket op af Sainz, der trods en tid der var blot 4 tiendedele sekund langsommere end holdkammerarten, endte nede på P9.

Hos Aston Martin var der markant forskel på de to kørere.

Sebastian Vettel virkede til at finde sig godt til rette med den nye bil, da han satte 7. hurtigste tid, under en tiendedel sekund langsommere end Verstappen, dog på de bløde C5 dæk, mens Stroll var noget mere udfordret og endte nede på P17.

Williams, der har fået Alex Albon på holdet efter at Russell smuttede til Mercedes, ligner mere og mere et godt midterhold.

Albon var den hurtigste af de to, med 3 tiendedele ned til Latifi, som dog sluttede lige efter holdkammeraten på P12.

To hold der skuffede under testen, var Alpine og Alfa Romeo.

Alpine var eneste hold, der havde alvorlige problemer, da der gik brand i den ene racer på den sidste testdag, med Alonso bag rettet. Noget der nok bragte dårlige minder fra McLaren-Honda-dagene tilbage hos spanieren.

Alfa Romeo havde en del problemer med den ene racer, hvilket gik ud over Bottas' og Kubicas tider. Deres nye mand, kinesiske Zhou, klarede sig dog rimeligt og placerede sig på P16, lige efter Tsunoda i AlphaTauri, der modsat må siges at skuffe igen.

Til trods for at have brugt alt deres udvikling i 2021, på at udvikle deres 2022-racer, tyder alt på at HAAS igen er bundholdet i Formel 1.

Fredag fjernede HAAS sin russiske hovedsponsor, Uralkalis, navn fra bilen, samtidig med at det blev meldt klart ud, at holdets russiske kører, Nikita Mazepin, nok skal forvente at det blev hans sidse tur i Formel 1 raceren.

Her kan du se de bedste tider over de 3 dage:
Testtider fra Barcelona 2022Testtider fra Barcelona 2022
Copyright Pirelli


OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alfa Romeo præsenterer C42 Ækel-stone? Gammel F1-præsident støtter Putin »