Normalt er det aldrig god stil at blande sport og politik sammen – lige meget om det drejer sig om De Olympiske Lege, mesterskaber i fodbold eller Formel 1.
Men med udsigt til en væbnet konflikt mellem Rusland og Ukraine ikke langt fra banen i Sochi, er flere F1-fans begyndt at kræve Ruslands F1-grandprix den 25. september 2022 aflyst.
Vladimir Putin
Copyright Renault F1
Engelske
Express fremhæver bl.a., at flere F1-fans på sociale medier som Reddit kræver, at Formel 1 i Rusland aflyses set i lyset af en aggressiv russisk politik over for dets nabolande.
Desuden har Rusland i flere år slået hårdt ned på og i flere tilfælde
dræbt oppositionspolitikere, forfulgt og fængslet religiøse minoriteter og personer tilhørende LGTB+-grupper.
Ruslands ageren harmonerer ikke ikke umiddelbart med FIA's værdier:
FIA arbejder bl.a. på at skabe en større diversitet inden for motorsportens verden med projekter som "We Race As One" og deres projekt
PurposeDriven.
FIA har endnu ikke udtalt sig om situationen, men inden for fodboldens verden har UEFA i første omgang ikke tænkt sig at aflyse eller flytte bl.a. Champions League-finalen, der skal spilles den 28. maj i Vladimir Putins hjemby Skt. Petersborg.
Sochi 2014
Copyright Daimler Benz
Til gengæld vil den tyske Bundesligaklub Schalke 04 i henhold til
Der Spiegel overveje udviklingen angående sponsoren Gazprom.
Gazprom er en af de helst store pengegivere til europæisk fodbold, og Alexander Djukov, der siden 2021 bestyrelsesformand i Gazprom Neft, et af Gazproms datterselskaber, sidder i øjeblikket sidder i UEFA’s eksekutivkomité.
Såfremt der udbryder krig og/eller Rusland pålægges hårde sanktioner, kan især Haas-teamet blive hårdt ramt, da direktøren i det russiske kunstgødningsfirma Uralkali Dmitri Mazepin som bekendt er en af Haas-teamets største sponsorer og har sin søn Nikita med i Haas-teamet.
Aserbajdsjans Grand Prix 2021. Günther Steiner
Copyright Haas F1
Haas-chefen
Günther Steiner har tidligere udtalt, at han tager det så roligt, som det nu engang er muligt:
”Vi ser på det, og hvis der sker noget, bliver vi nødt til at tage os af det på det tidspunkt, men i øjeblikket er det ikke noget jeg involverer mig i, da jeg ikke har noget at skulle have sagt – og jeg er glad for, at jeg ikke har noget at sige i det her…”.
“Vi er her for at være med i sporten, og det er hvad vi gør. Hvis der sker noget, hvis der kommer en sanktion eller noget andet, så må vi tage os af det, når det sker. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved.”