Vettel mangler fart

Sebastian Vettel mener, at han fortsat mangler farten til at score point for Aston Martin.

Sebastian Vettel til Portugals GP . Copyright Aston Martin

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 12/5 2021 klokken 15:05

Tyskeren har endnu til gode at score sit første point for Aston Martin, efter han skiftede fra Ferrari efter sidste sæson.

Holdkammeraten, Lance Stroll har kørt med opgraderingerne i både Portugal og Spanien.

Den tidligere verdensmester fik først mulighed for at køre med opgraderingerne i Barcelona.

Ifølge Vettel virkede opgraderingerne som forventet, men tyskeren erkender, at han stadig mangler farten.

I det seneste løb i Spanien sluttede Vettel helt nede som nummer 13

“Jeg var mere komfortabel i bilen. Men jeg mangler lidt fart i forhold til at kæmpe om pointene,” lyder det fra den firedobbelte verdensmester.

Aston Martin-køreren mener, at midterfeltet er meget tæt.

“Jeg mener, at det er meget tæt. AlphaTauri var meget hurtigere i løbet, end de var i kvalifikationen. Når det er så tæt, og når man så føler sig mere komfortabel, kan man finde den ekstra tiendedel.”

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER