Williams i lyserød?

Forlydender om at HAAS er i tætte forhandlinger med BWT om at overtage dem som titelsponsor, og derved skifte til lyserødt, kom frem i går. Nu forlyder det, at Williams også er i tætte forhandlinger med vandforædlingsfirmaet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/2 2021 klokken 12:02

Det virker ikke så meget som et spørgsmål, om vi får lov til at beholde et lyserødt Formel 1-hold på gridden til trods for at Racing Point i forbindelse med navneskiftet til Aston Martin nu vil have grøn bemaling, men mere et spørgsmål om hvilke hold, det vil være.

I nyheden Bliver HAAS pinkfarvet kunne vi berette om, at det amerikanske hold er i forhandlinger med BWT om et hovedsponsorat.

Men det lader til, at BWT ikke kun forhandler med et hold, men at Williams også er i tæt kontakt med firmaet.

Formel 1 haft meget stor betydning for BWT, hvilket betyder at de ønsker at blive i sporten. Det store spørgsmål er blot, hvilke hold der vil passe dem bedst.

Både HAAS og Williams befinder sig i den modsatte ende af feltet, i forhold til Racing Point, hvilket angiveligt betyder mindre for BWT. Dog vil de nok forventes at være markant billigere at sponsorere.

Ingen af de to hold, har præsenteret sine 2021-racere endnu.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER