Juan Manuel Correa fortsat på intensiv

Formel 2-køreren Correas tilstand er stabil, men han ligger fortsat på intensiv efter den tragiske ulykke på Spa sidste uge. Senere følger en længere genoptræning i USA.

Belgiens Grand Prix 2018 . Copyright Racing Point Force India

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 4/9 2019 klokken 09:09

Selv om Juan Maunel Correas tilstand betegnes som uændret og stabil, ligger han stadig på intensivt afsnit på hospitalet i Lüttich.

Hans team Charouz har offentliggjort følgende udtalelse:

"Juan Manuel Correa behandles forsat på intensivt afsnit på hospitalet i Lüttich behandelt. Lægerne har besluttet at beholde ham på intensivt afsnit, så de kan foretage yderligere undersøgelser og behandlinger så hurtigt som muligt. Hans sundhedstilstand er uændret og stabil.“

Correa pådrog sig alvorlige knoglebrud på begge ben samt en lettere skade på rygsøjlen i forbindelse med ulykken.

På kørerens Instagram-konto kunne man i mandags læse følgende:

"Efter en længere operation, hvor brudene på begge ben blev opereret, begynder nu helingsprocessen for Juan Manuel. Så snart hans tilstand er stabil nok, flyttes han til USA, hvor han skal i genoptræning de næste par måneder."

Den tragiske ulykke, hvor Correa ramte Anthoine Hubert med ca. 270 km/t, kostede som bekendt Hubert livet.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso spøger stadig Ferrari endnu stærkere »