Grosjean spottet hos Alfa

De fleste Formel 1-sæder er efterhånden ved at være taget, så derfor er den store “stole-leg” efterhånden i gang hos de fleste ledige kørere. Nu er Grosjean også kommet med i “legen”.

Tysklands Grand Prix 2019 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 31/8 2019 klokken 14:08

Romain Grosjean har leveret flotte, og forfærdelige præstationer, i sine fire sæsoner hos Haas-teamet.

Svingende resultater det seneste års tid, har blandt andet gjort, at teamet ikke har skyndt sig at smide en ny kontrakt efter franskmanden.

Tre kørere var på listen over potentielle kandidater til Grosjeans sæde: Ocon, Hülkenberg, og selvfølgelig Grosjean.

Med Ocons nyligt annoncerede to-årige kontrakt med Renault, står Haas tilbage med to kørere på sin liste.

Ud fra rygterne i paddocken, så tyder alt på, at Hülkenberg bliver ny teamkammerat til Kevin Magnussen i 2020.

Derfor er Grosjean begyndt at se sig om efter andre mulige sæder. De eneste ledige sæder der reelt er mulige for franskmanden, er hos Williams, Haas, og Alfa Romeo.

Grosjean i pitlaneGrosjean i pitlane
Copyright Bil Magasinet BMF1


Der er ikke nogen tvivl om, at Grosjean helst vil blive hos Haas. Men Haas’ heftige flirten med Hülkenberg har gjort, at det nok er smartest at planlægge en plan B (og C) for “franskmanden”.

Alfa Romeo F1-team er beliggende i Schweiz, og Grosjean er født og opvokset (og bor nu) i Schweiz. Så reklamemæssigt vil det garanteret skabe værdi for teamet.

Räikkönen har et sæde til næste år, og Grosjean er højere profileret end Antonio Giovinazzi - men Grosjean koster mere i løn.

Det største problem kan vise sig at være Ferrari.

Ferrari har grundet deres partnerskab “patent” på det andet sæde, ved siden af Räikkönen (da Alfa’ og Ferrari er linket sammen).

Men i dag er Grosjean så blevet set (sammen med sin manager) være nede og besøge Alfa Romeo i Paddocken i Belgien.

Så nu bliver det spændende at se, om de samtaler fører til noget for Grosjean og Alfa Romeo.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: 3. frie træning - Albon sidst Belgiens GP: Kvalifikationen LIVE - Leclerc suveræ »