Aserbajdsjans GP: Kvalifikation - Bottas på pole igen!

Dagens kvalifikation var præget af bremsefejl, røde flag og endnu en Mercedes-dominans ført an af Valtteri Bottas, som tager sæsonens anden pole position. Og anden pole position i træk.

Kinas Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 27/4 2019 klokken 15:04

Baku banen har altid budt på meget dramatik og dagens kvalifikation var ingen undtagelse. Det lover godt for løbet i morgen, hvor bl.a. Giovinazzi, Gasly og Leclerc starter længere tilbage og kommer til at skulle kæmpe sig op gennem feltet.

Top 3 i kvalifikationen endte præcis som i Kina for 14 dage siden, med Valtteri Bottas på pole foran Lewis Hamilton og Sebastian Vettel.

Q1
George Russell var første mand ude på banen. Han har næppe de store chancer så han udnytter nok bare tiden til at lære banen lidt bedre at kende. Russell kørte jo galt i 1. frie træning pga et løst brønddæksel, så det er meget begrænset hvad han har fået kørt af omgange i denne weekend.

Efter 5 minutter har næsten alle sat en hurtig tid, og det er Bottas hurtigst, med Kevin Magnussen kun 1,088 sekund efter. Lewis Hamilton lavede en fejl i sit første forsøg, så han må prøve igen. Begge Red Bull kørere venter med at komme ud, og lader tilsyneladende Toro Rosso teamet teste banen af for dem, inden de kører ud.

Flere kørere misser deres nedbremsning og hver gang giver det en ny zone med gult flag, og det kan blive afgørende når kørerne skal sætte deres hurtige omgang ind.

Efter 10 minutter er det meste faldet på plads, og kun Hülkenberg mangler sætte en rigtig tid. Når man ser bort fra dette, så er det begge Williams-kørere i bunden.

Romain Grosjean topper topfart-målingen med 346 km/t, men ligger til gengæld på 16 pladsen og ligger til at ryge ud i Q1 hvis han ikke kan forbedre. Magnussen ligger solidt på 10. pladsen, men med 5 minutter tilbage, så kører alle ud til det endelige forsøg.

Efter Q1 slutter Gasly imponerende i toppen foran Leclerc og Hamilton. På et replay kan man se hvordan han udnytter en slipstream fra en Racing Point racer, på optakten til sin hurtige omgang.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019. Robert KubicaAserbajdsjans Grand Prix 2019. Robert Kubica
Copyright Williams F1


Træningen slutter desværre med at Robert Kubica crasher på banens smalleste sted netop som tiden er løbet ud. Han misser lige indbremsningen og rammer barrieren med venstre forhjul. Dereft kan han ikke dreje skarpt nok til venstre ind i svinget, og må sætte bilen hårdt i barrieren. Q1 slutter med et rødt flag og alle må opgive at forbedre, selvom flere var på hurtige omgange. Daniel Ricciardo når lige at forbedre og skubber dermed Lance Stroll ud.

Udelukket er: Stroll, Grosjean, Hülkenbert, Russell og Kubica.


Q2
Starten på Q2 blev udskudt med 15 minutter så banen kunne repareres efter Kubicas uheld.

I et interview med TV3 fortæller Romain Grosjean at han nåede at fuldføre sin omgang inden Q1 blev stoppet med rødt flag, men Haas raceren var ikke hurtig nok til at komme videre til Q2.

Da Q2 går i gang er det Mercedes der lægger ud med to hurtige tider. Kevin er også ude, men er kun nier, ud af de 12 første som sætter en tid.

Ferrari vælger at sætte tider på Medium-dækket som det eneste team. Det betyder at det vil være den dæktype som de skal starte løbet på. Det kan blive afgørende for strategien, hvis Ferrari går efter et langt første stint på Medium-dækket.

Bahrains Grand Prix 2019Bahrains Grand Prix 2019
Copyright Ferrari


Og så slutter Q2 brat efter 7 minutter og 19 sekunder. Charles Leclerc sætter sin Ferrari i barrieren, samme sted som Robert Kubica og er ude af kvalifikationen.
På TV kan man se bestyrelsesformanden for Ferrari, John Elkann, ryste på hovedet af Leclercs uheld.

Ved genstarten er der travlt på banen og Kevin ligger umiddelbart i farezonen, da Vettel endelig forbedrer sig ind i top 10. Kevin kæmper dog videre og prøver at forbedre. Han laver desværre en bremsefejl på sit sidste forsøg og slutter 14. til sidst.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019. Dr Helmut Markos fødselsdag blev fejret om lørdagen sammen med Masashi Yamamoto fra HondaAserbajdsjans Grand Prix 2019. Dr Helmut Markos fødselsdag blev fejret om lørdagen sammen med Masashi Yamamoto fra Honda
Copyright Red Bull Contentpool


I toppen ligger Max Verstappen, som måske satser på at give Dr. Helmut Marko en pole position i fødselsdagsgave. Efter ham ligger Bottas og Hamilton, men det er jo først i Q3 at der for alvor bliver skruet op for det hele.

Udelukket er: Sainz, Ricciardo, Albon, Magnussen og Gasly.


Q3
Meget forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, så starter Q3 og første mand ude er Max Verstappen. Næsten samtidig kommer resten af feltet ud, lidt efter. Det er blevet sent i Baku så banetemperaturen er lavere end under Q1.

Verstappen sætter en nogenlunde hurtig tid, men den rækker kun til fjerdebedste tid efter alle har været igennem. Hamilton er hurtigst, med 0,4s foran Vettel og Bottas.
Overraskende nok så fortsætter Verstappen rundt og får sat endnu en omgang ind på samme sæt dæk, og denne tid er hurtigere end Vettels.

Hamilton ligner dog en mand der bliver svær at slå.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019. Valtteri Bottas på Baku banenAserbajdsjans Grand Prix 2019. Valtteri Bottas på Baku banen
Copyright Mercedes AMG


På sidste forsøg ligger alle racerne på linje og Vettel fører an på det endelige forsøg. Det er tæt mellem Vettel, Bottas og Hamilton som alle forbedrer deres tider.
Men i absolut sidst sekund snupper Valtteri Bottas pole position fra Hamilton! Mercedes tager 1-2 endnu engang!


Leclerc slutter naturligt nok som 10'er da hans racer holdt i garagen og skal genopbygges over natten.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
1:40.495 20
2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:40.554 21
3. Sebastian Vettel Ferrari
S
1:40.797 23
4. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:41.069 15
7. Lando Norris McLaren
P
1:41.886 23
10. Charles Leclerc Ferrari
P
1:41.995 11
Udelukket efter perioden
11. Carlos Sainz Jr. McLaren
P
1:42.398 17
14. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:42.699 16
15. Pierre Gasly Red Bull Racing
P
1:41.335 5
17. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:43.407 10
19. George Russell Williams
P
1:45.062 9
20. Robert Kubica Williams
P
1:45.455 8
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aserbajdsjans GP: 3. Frie træning - Leclerc jagter Aserbajdsjans GP: Løbet LIVE »