Kevin Magnussen vinder fornem pris

Den lynende hurtige danske Formel 1-kører Kevin Magnussen, blev lørdag aften tildelt en fornem pris for sine flotte præstationer i 2018, til et stort motorsport award-show.

Billeder fra Japans Grand Prix 2017 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 20/1 2019 klokken 18:01

Danmarks helt store nationalhelt indenfor motorsport, er den talentfulde og lynende hurtige racerkører, Kevin Magnussen.

Racerkøreren med det velkendte efternavn, slog benene væk under alle, da han satte en fantom-tid under 2018’s F1-vintertest i Barcelona, og sidenhen med en absolut fantastisk præstation under Australiens F1-GP.

Faktisk blev Kevin Magnussen efter Australiens-GP kåret til den bedste kører af alle, af F1’s panel af eksperter.

Billeder fra Japans Grand Prix 2017 - Kevin MagnussenBilleder fra Japans Grand Prix 2017 - Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Kevin Magnussen imponerede alle med sine imponerende præstationer i sæsonen, og han formåede at presse hver 1/1000 del af sek. ud af sin amerikanske Haas-racer i løbene, og endte med 56 point, mod teamkammeratens 37.

De flotte resultater gjorde at Magnussen var glad, og Haas-teamet var glade, og derfor var det også kun naturligt, at begge parter var interesserede i at fortsætte samarbejdet.

Det resulterede i en ny to-årig kontrakt, med en option på endnu et år, i motorsportens kongeklasse.

Kevin Magnussen fokuseret i kvalifikationen på Suzuka 2017Kevin Magnussen fokuseret i kvalifikationen på Suzuka 2017
Copyright Haas F1


Disse resultater, og den nye kontrakt, er ikke gået ubemærket hen, og derfor var det også velfortjent, at danske motorsportsfans gav ham et ’skulderklap’ i lørdags, i Docken i Nordhavn, til Dansk Motorsport Award 2019.

Dansk Motorsport Award er en festlig aften, hvor man i sit fineste tøj nyder en lækker middag, og nyder det spektakulære show og underholdning, og er med til at hylde de talentfulde motorsportskørere i Danmark.

Til Dansk Motorsport Award var det også Kevin Magnussens tur til at blive anerkendt for sine flotte resultater i 2018-sæsonen, og derfor fik han tildelt prisen som ’Årets Bilsportskører’, af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Kevin Magnussen.Kevin Magnussen.
Copyright Haas F1


Desværre havde Kevin Magnussen ikke selv mulighed for at deltage i eventet og få overrakt den fine pris.

Det er nu tredje gang at den 26-årige racerkører fra Roskilde vinder den fornemme pris.

BMF1 ønsker Kevin Magnussen stort tillykke med prisen, og håber at 2019 F1-sæsonen byder på lige så flotte resultater fra den unge dansker og Haas-teamet.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Honda bedre end Renault F1 til Finland »