Grosjean bebrejder dækkene

HAAS havde svært ved at få dækkene til at fungere rigtigt i Singapore, hvilket var grunden til at de performede så dårligt. Det forventer Grosjean vil blive bedre i Sochi.

Kina Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/9 2018 klokken 12:09

”Det store problem i Singapore, var at vi ikke kunne kvalificere os i top ti, med Hyper-Soft dækkene,” kom det i et interview med Romain Grosjean op til Ruslands Formel 1 Grand Prix.

”Vi kunne ikke få dem til at holde ret længe, slet ikke i forhold til Ultra-Soft og Soft dækkene! Det betød at vi havde meget svært ved at sikre os en god strategi,” tilføjede han.

”I Sochi bliver vi nød til at se hvordan Hyper-Soft dækket virker. Det er et virkelig godt dæk på en enkelt omgang, men vi bliver nød til at finde ud af hvor længe det kan holde.”

”Vi har ikke lyst til at kvalificere os i top ti, for så at tabe det hele i løbet. Jeg mener vi har god fart i bilen og at den fungerer virkelig godt, og vi har en tro på at Sochi vil være god for os,” kom det mere uddybende fra ham.

”Hvis vi kan få dækkene til at virke for os i Sochi, så tror jeg at vi kan få et rigtigt godt løb.”

HAAS har tabt terræn til Renault i kampen om 4. pladsen, men forventer at de kan gøre det godt igen i Rusland.

”Det er meget spændende og interessant,” kom det fra Grosjean. ”Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at få den 4. plads i konstruktør-mesterskabet,” sluttede han.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nedtur for Toro Rosso Alonso tangerer Schumacher »