Overbevisende Schumacher

Mick Schumacher, søn af den 7 dobbelte Formel 1 verdensmester, Michael Schumacher, er godt på vej til at følge i fodsporet på sin legendariske far. I weekenden vandt han alle løb på Nurburgring.

Italiens Grand Prix 2018 . Copyright Pirelli

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 klokken 12:09

Det er utroligt sjældent, at en og samme kører, vinder alle løb under en Formel 3 weekend, men det var ikke desto mindre det Mick Schumacher præsterede i weekenden, da han deltog i mesterskabet på Nurburgring.

Mick Schumacher og PREMA Theodore Racing, havde en helt perfekt weekend, hvor den tyske hjemmebane helt, startede med at vinde det lange løb lørdag, for at fuldende den overbevisende weekend, ved at vinde de to løb om søndagen også.

Schumacher, der har haft lidt uheld tidligere på sæsonen, er nu oppe som nummer 2 i mesterskabskampen, kun 3 point efter den førende.

Med det talent, Mick Schumacher viser, og ikke mindst med det navn, er der ikke mange der er i tvivl om, at der bliver kigget meget efter hvad han laver, fra Formel 1 feltets side.

Mick Schumacher er tilknyttet Ferrari via deres Ferrari Driver Academy.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere Räikkönen-rygter Come-back til Kubica »