Tillykke Sebastian

"Es gibt nur einen Vettel", sagde Franz Tost tilbage i 2011. 3 år tidligere, havde Sebastian Vettel vundet Italiens Grand Prix fra pole position i regnvejr. En legende var født. En legende der i dag bliver 31.

Østrigs Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/7 klokken 17:07

Sebastian Vettel startede sin Formel 1 karriere for BMW Sauber. I 2007 havde han rollen som testkører, men fik chancen da Robert Kubica kørte galt i Canadas Grand Prix og derfor ikke kunne køre det efterfølgende Grand Prix i USA. Hér sluttede Vettel i pointene og viste at han allerede i sin unge alder var klar til et permanent sæde.

Det permanente sæde fik han en måned efter, da Toro Rosso valgte at fyre Scott Speed og sætte Sebastian Vettel i raceren i stedet, for resten af 2007-sæsonen.

Året efter kom så den berømte sejr på Monza-banen i Italien. Regnvejret rystede rundt på rækkefølgen og Vettel formåede at sætte pole position og føre løbet fra start til slut i regnen. Landsmanden Michael Schumacher udtalte efterfølgende at han var Sebastian Vettels største fan.

I 2009-sæson var Vettel blevet forfremmet til Red Bulls førstehold og Vettel sikrede Red Bull holdet sin første sejr, siden energidrik-giganten havde købt Jaguars Formel-1 hold i 2005.
VM blev vundet af Jenson Button for Brawn GP, men Vettel blev nummer 2.

I 2010 til 2013 dominerede Vettel sporten og vandt VM fire gange.

Billeder fra Austin, Texas 2013Billeder fra Austin, Texas 2013
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Efter en sløj 2014-sæson, skiftede Vettel til Ferrari hvor han i år går efter sin femte titel. P.t. fører fødselaren VM stillingen, men kun med ét enkelt point.

VettelVettel
Copyright Ferrari

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin stolt af sit team Wolff: Ingen ændringer trods strategi-brøler »