Steiner: Vi skal lære af de tunge drenge

Med den sandsynligvis fjerdehurtigste bil i F1-feltet har Haas alligevel langt fra opnået, hvad potentialet lover. Det indrømmer teamchef Günther Steiner.

Kevin Magnussen Bahrain 2018 . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/5 klokken 15:05

Selv uden korrekt monteret klaphat er det klart for enhver, at Haas F1 har en hurtig bil. Efter fleres opfattelse feltets fjerdehurtigste af slagsen. Alligevel er resultaterne udeblevet, og årsagerne har været åbenlyse, indrømmer teamchef Günther Steiner.

”I øjeblikket kan vi ikke få det til at hænge sammen,” udtalte Steiner til medier efter løbet i Baku.

"I Australien havde vi pitstop-problemet, og det løste vi, så nu har vi ikke det problem mere.”

”Vi skal bare få det hele til at fungere i et løb. Vi gør rigtig mange ting godt, og så mangler vi lige pludselig igen en ting. Det er måske læren ved at lege med de store drenge, og det skal vi lære. Det er stadig kun vores tredje år.”

Günther Steiner: "Vi skal lære af de tunge drenge"
Copyright Haas F1


"Dette er ikke en undskyldning, det er bare virkelighed,” understregede Haas-chefen.

”Men vi skal blive en smule skarpere… måske ikke meget skarpere, for jeg synes, at vi er skarpe, men vi skal også binde det hele sammen.”

"Vi skal bare sætte det hele sammen en enkelt gang, så vil vi skinne."

"Generelt mener jeg ikke, at vi udnytter bilens sande potentiale til at komme i pointene," tilføjede Steiner. "Vi burde være helt deroppe.”

”Alle kan se det, og det er fordi bilen performer rigtig godt,” lød det optimistisk fra Steiner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jeg har sagt undskyld Kevin tilbage på sin mesterskabsbane »