Englands GP; løbsresumé: Hamilton vinder

Lewis Hamilton får en krammer efter sejren i Spanien . Copyright Mercedes AMG

Det Britiske Grand Prix løb af stablen denne eftermiddag. Læs med her og se, hvordan det udfoldelde sig henover eftermiddagen.

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 16/7 klokken 15:07



Allerede inden løbet udgik Palmer med hydraulikproblemer på installationsomgangen. Ærgerligt for briten, der rygtes ude af F1 efter dette løb og erstattet af Sainz. Dette betød naturligvis en ekstra installationsomgang.

Lewis Hamilton startede fra første startplads og fik en nogenlunde optimal start, men Raikkonen var ikke sen til at presse den førende Mercedes. Verstappen blandede sig stærkt og tog tredjepladsen fra Vettel, mens Bottas også havde god fart i bilen længere nede. Magnussen havde længere nede kørt sig en enkelt plads til som nummer 15. Vi fik en ren start på løbet, men det var en fornøjelse at se, hvordan at der igennem hele feltet foregik en masse kampe. Samtidig udgik Sainz på første omgang, der på det nærmeste blev vædret af Kvyat, der igen ikke kunne styre sin angrebsiver og straks prøvede at skyde skylden på sin teamkammerat. Uheldet fik sendt safetycaren på banen.

Da løbet blev givet frit igen, havde Hamilton allerede slået et lille hul ned til Raikkonen. Feltet var trukket en lille smule mere ud, mens TV-billederne viste, hvordan Ricciardo gik for bredt ud af et sving, ramte gruset og fik sendt sig selv tilbage bagest i feltet og skulle nu bygge op det hele op igen.

Hamilton havde allerede efter nogle omgange kørt Raikkonen agterud, mens Vettel gjorde alt hvad han kunne for at presse sig forbi Verstappen, der snedigt havde overhalet tyskeren på ydersiden i sving 3 på første omgang.

Kvyat fik lidt senere en fem-sekunders straf for at være kommet usikkert ind på banen igen efter sin kamp med teamkammeraten. Imens var Kevin Magnussen tilbage på udgangspunktet, der var hans 15 plads, mens Ricciardo nu var avanceret til plads 13.

Der skulle ikke gå mange omgange før, at Vettel satte et spektakulært angreb ind på hollænderen, hvor han dykkede ind for enden af langsiden og i første omgang generobrede tredjepladsen, men Verstappen gav ikke uden videre op og holdt på på ydersiden, og i den efterfølgende chikane var det så tæt, som det overhovedet kunne blive, hvor kørslen nærmere foregik uden for banen end på banen. Flot duel, der satte noget kulør på løbet. Dette åbnede samtidig op for, at Bottas kunne hægte sig på.

Ferrari tog lidt senere konsekvensen og trak Vettel i pit og påmonterede softdækket i et forsøg på at undercutte Verstappen. Red Bull lurede den, trak Verstappen ind, men mandskabet koksede i stoppet, og Vettel kunne dermed køre forbi Verstappen ved pitudkørslen.

Efter Hamilton og de øvriges pit-stop, der gav helt tydelige indikationer på, at dagens løb ville blive gennemført på ét stop, var Hamilton igen i total kontrol forrest, mens feltet efterhånden var strukket godt ud over det engelske asfalt denne eftermiddag.

Lidt efter halvvejsmærket i løbet var Magnussen under stort tryk fra de to lyserøde pantere i form af Perez og Ocon, men Magnussen holdt stædigt fast i sin ottendeplads.

På omgang 34 var dagen forbi for Alonso, der uden at undertegnede kan forklare hvordan, formåede at slide hele sin Honda motor op på førnævnte antal omgange til trods for, at Alonso havde skiftet hele motoren forud for denne weekend. Naturligvis er dette skrevet med et smil og med den største medlidenhed for spanieren.

Med 10 omgange var der ikke meget nyt under solen. Kevin Magnussen havde pittet og fik monteret de blødeste dæk. Han lå nu på 14. pladsen, og skulle nu køre alt, hvad der kunne køres ud af raceren. Hamilton førte løbet med omtrent 13 sekunder ned til Raikkonen. Hülkenberg gjorde sig positivt bemærket for Renault, hvor hans sjetteplads markerede en blandet weekend for teamet.

Kampen om det sidste trin på podieskamlen stod mellem Vettel og Bottas, hvor Bottas i første omgang overhalede Vettel for enden af langsiden, mens Vettel slog tilbage i chikanen ud på start/mål langsiden. Det lignede en gentagelse af Vettel og Verstappen. Omgangen efter blev tyskerende dog sat eftertrykkeligt på plads af finnen.

Kort mod slutningen fik Bottas krogen i Raikkonen, der samtidig oplevede, at hans venstre fordæk gav op og punkterede. Bottas var dermed oppe på andenpladsen, mens Vettel kunne træde op på podiet igen. Ricciardo var på de sidste to omgange i skarp kamp med Hülkenberg, mens Vettel også måtte give op, da der skete nøjagtig det samme for Vettel, som der skete for Raikkonen. En total katastrofe for Ferrari denne søndag. Det blev en dyr eftermiddag for Vettel i mesterskabsstillingen, og Pirelli havde nok en lille smule røde ører.

Hamilton kunne herefter køre først over stregen, men manglede stadig et enkelt point for at kunne tage føringen i den samlede VM-stilling. Det var næsten ikke til at tro, at den dobbelte punktering for Ferrari kunne ske nærmest samtidig. Det gjorde dog mindre ondt på Raikkonen, der kunne køre en tredjeplads hjem, mens Vettel fik fat i en placering som nummer syv.

En meget uventet og dramatisk afslutning på et relativt middelmådigt engelsk racerløb, hvor det om 14 dage i Ungarn forhåbentlig kan give lidt mere action igennem hele løbet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.
blog kommentarer leveret af Disqus

« Englands GP Løbet LIVE Statistisk: Vettel bliver verdensmester »

Formel 1 odds fra Unibet

GP-vinder

NavnOddsSpil
Alonso, Fernando1001.00Spil nu!
Bottas, Valtteri8.00Spil nu!
Ericsson, Marcus3001.00Spil nu!
Magnussen, Kevin 1251.00Spil nu!

GP-vinder

NavnOddsSpil
Hamilton, Lewis1.15Spil nu!
Vettel, Sebastian1.20Spil nu!
Bottas, Valtteri1.40Spil nu!
Magnussen, Kevin 126.00Spil nu!

Nedtælling

Næste løb: Abu Dhabis Grand Prix
Dato: 26/11 2017 kl 14:00 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Abu Dhabis Grand Prix
Løbsdato:26/11 2017
Bane:Yas Marina Circuit

Brasiliens Grand Prix
Løbsdato:12/11 2017
Bane:Interlagos

Optakt

Optakt

Fredag

Fredag

Lørdag

Lørdag

  • 3. Frie Træning
  • Kvalifikation

Søndag

Søndag

  • Start grid
  • Løbsresultat

Seneste løb

Placering Kører Team
1. S.Vettel Ferrari
2. V.Bottas Mercedes AMG
3. K.Räikkönen Ferrari
4. L.Hamilton Mercedes AMG
5. M.Verstappen Red Bull
6. D.Ricciardo Red Bull
7. F.Massa Williams
8. F.Alonso McLaren
9. S.Perez Force India
10. N.Hülkenberg Renault F1
Se hele resultatet


Tidligere F1 verdensmestre

År Kører
2017 Lewis Hamilton
2016 Nico Rosberg
2015 Lewis Hamilton
2014 Lewis Hamilton
2013 Sebastian Vettel
2012 Sebastian Vettel
2011 Sebastian Vettel
2010 Sebastian Vettel
2009 Jenson Button
2008 Lewis Hamilton