Årets vildeste løb: Hot or Not

Det er tid til at gøre en subjektiv status over gårsdagens medrivende løb på banen i Baku. Nedenfor følger skribentens egen vurdering af begivenhederne.

Aserbajdsjans Grand Prix 2017 - Billeder fra lørdag . Copyright Haas F1

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 26/6 2017 klokken 11:06

Hot
Daniel Ricciardo, Kevin Magnussen og Fernando Alonso

Hot var Daniel Ricciardo for hans veludførte overhaling ind i første sving, hvor han med køligt overblik udbremsede to kollegaer. Ydermere kiggede han sig ikke tilbage, da det først stod klart, at sejren var en reel mulighed og inden for rækkevidde. Alle kørere var naturligvis næsten hjulpet på én eller anden måde af både safetycar og perioden med det røde flag, men ikke desto mindre gør det ikke australierens comeback mindre bemærkelsesværdigt og glædeligt.

Kevin Magnussen havde en rigtig god og pointgivende dag på kontoret. Det var en fornøjelse at følge, hvordan danskeren kløgtigt holdt sig ude af de mange problemer, vigtigst af alt kørte et velovervejet og klogt løb, hvor der ikke var udefrakommende faktorer, der kunne influere på hans resultat.

Fernando Alonso havde held med at score sæsonens første point til det hårdt trængte og prøvede McLaren team. En anden ting, som var undertegnedes favorithandling set over hele løbet var, at spanieren meldte ud, at der skulle et rødt flag til for at kunne få ryddet op. Godt set af spanieren, men samtidig under al kritik at den gamle hønisse til Charlie Whiting og hans folk tydeligvis ikke er i stand til at tænke i alternativer, når det væltede ind med meldinger om, at det næsten var umuligt at holde temperaturen oppe under perioderne med safetycaren.

Not

Sebastian Vettel, Sauber og Force India

Undertegnede er på ingen måde fan af den fadæse, som Sebastian Vettel startede, da han næsten på direkte vis førsøgte at vædre Lewis Hamiltons racer, da tyskeren var af den overbevisning, at Hamilton havde kørt uforsvarligt langsomt, hvilket var årsagen til, at Vettel ramte Hamiltons racer og beskadigede sin frontvinge.
Fra mit synspunkt burde Vettel vide bedre. Han har selv været i front af flere safetycar perioder i sin karriere, og så ved man også, at enhver i front vil lave den slags ting, som Hamilton gjorde der. Telemetrien viste tilmed efter løbet, at Hamilton ikke havde kørt mærkbart langsommere, end han havde gjort omgangen før. Skidt valg af tyskeren, hvor der måske kunne argumenteres for, at han kunne have holdt et minimum af afstand til Hamilton, om end at man naturligvis gerne vil være så tæt på som muligt, men samtidig burde man også kunne tænke sig til, at Hamilton nok ikke bekymrer sig yderligere om, hvor hans konkurrenter er, når han arbejder med at få sin bil op i temperatur. Han er den førende bil, så må de bagfrakommende have vigepligten.

Force India og Sauber kan næsten indgå i samme sætning. Først var det Ocon og Perez, der på ingen måde kunne blive enige, hvilket de så tydeligvis heller ikke helt er blevet efter Canada. Endnu et unødvendigt sammenstød, som faktisk endte med at ødelægge en rigtig god dag for holdet.

I den lidt mildere ende ligger Ericsson og Wehrleins batalje, hvor svenskeren sjovt nok spurgte pitten, om han måtte køre forbi, hvortil han fik at vide, at det måtte han naturligvis, hvis han var hurtigere. Hvad de to så lavede på banen, hvor de lå og flettede hjul, er mig en gåde. På den anden side en portion respekt til teamets ledelse for ikke at give ordre til den forankørende om at give plads, om end at alternativet, som de to kørere præsterede der ikke ligefrem pyntede på teamets rennomé.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: "Jeg er sindsygt oppe at køre!" Hamilton: Sebastian er respektløs »