Tyveri hos Force India

Force India blev udsat for tyveri under det italienske Grand Prix. Politiet er på sagen.

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 9/9 2015 klokken 08:09

Lørdage nat skete der en forbrydelse i Formel 1 feltet. Gerningsstedet var Force Indias garage, hvor en tyv sneg sig ind og tog et af teamets rat.

En talsmand fra teamet udtaler følgende.

"Vi har fået stjålet et rat i løbet at natten mellem lørdag og søndag, men politiet er på sagen."

Nu kunne tyveriet af et rat godt lyde som en mindre detalje for et Formel 1 team, men faktum er, at rattet har en værdi på cirka 750.000 kr, hvilket må siges at være mange penge for et hold som Force India.