Produktivt møde i WMSC

Verdensmotorsportsforbundet (WMSC) under FIA afholdt i dag møde i Mexico City. Det kommer der flere gode ting ud af. Den provisoriske kalender blev blandt andet godkendt.

FIA Formel 1-flag . Copyright Ewert Foto

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/7 2015 klokken 01:07

Det var ikke kun den 21 løb lange og først i april-startende kalender, der blev godkendt i dag. På motorfronten var der også godt nyt, specielt for Honda. De har fået en femte motor at bruge af uden straf, og det gælder for alle kommende motorleverandører, at de får lov at bruge fem motorer det første år.

Honda får lov at bruge fem motorer pr. bil i år.
Copyright McLaren


Samtidig bliver straffen for at overskride det allokerede motorantal også lempet. Efter farcen med Jenson Buttons 25 gridplaceringers straf for få løb siden, så vil en kører nu "slippe ustraffet" ved at blive rykket til bageste startplads på gridden.

Ikke længere noget med en stop/go-straf i starten af løbet eller en gennemkørselsstraf.

Licenssystemet for at bevare/få en Superlicens skal også revideres. Således kan en kører besidde en Superlicens i op til tre år, hvis han for eksempel bliver reduceret til testkører, og så bliver der kigget på licenspointene i de andre serier.

Vinderen af Formula E-mesterskabet tildeles en superlicens.
Copyright FIA Images


Vinderen af FIA Formula E-mesterskabet modtager nu også en Superlicens, hvilket ikke tidligere har været muligt.

Arrangørerne af GP2-mesterskabet har også ansøgt om at skifte navn, så serien i stedet for GP2 kommer til at hedde F2 og ligge under FIA.

Her udover blev flere ting, som ikke har relevans for Formel 1 vedtaget.

Næste møde i WMSC bliver 30. september hos FIA i Paris.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen på ønskelisten hos flere teams Mouton giver ikke meget for Jorda »