Falsk pit stop er forbudt

Efter at Mercedes forsøgte at snyde Williams på Silverstone, melder FIA nu ud, at falske pit stops er ulovlige.

Pit stop . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 9/7 2015 klokken 17:07

Under weekendens britiske Grand Prix forsøgte Mercedes at snyde Willams til at tage et tidligt pit stop. Det gjorde de ved at stille deres pit crew ud, så Williams troede, at Mercedes ville tage et pit stop. Det må man dog ikke, så nu har Mercedes fået en advarsel, og hvis nogle af holdene gør det fremover, vil de blive straffet.

Mercedes pit stop
Copyright Mercedes AMG


Reglen, der gør et falsk pit stop ulovligt, er paragraf 23.11 i Formel 1's sportslige reglement. Her står nemlig følgende:

”Teamets personale er kun tilladt i pitten, lige inden de skal tage imod bilen, og de skal gå væk igen, umiddelbart efter deres arbejde er færdigt.”

Mercedes pit stop
Copyright Mercedes AMG


Der er dog andre, der ser lidt mere løst på Mercedes' nummer end FIA. Toto Wolff fortæller nemlig, at han modtog følgende besked fra sin kone Susie Wolff, da hele situationen udspillede sig.

”I kan ikke snyde os (Williams) hah hah hah,” skrev Williams testkøreren Susie Wolff.

Hr. og Fru Wolff
Copyright Daimler Benz


Regler er selvfølgelig regler og skal overholdes. Dog burde FIA tage stilling til, hvad meningen med reglerne er, hvis altså det ikke skal have nogle konsekvenser at bryde dem. Det ser nemlig ikke ud til, at Mercedes bliver straffet for deres regelbrud. Er der ingen konsekvenser for at bryde en regel, kan man lige så godt droppe den pågældende regel.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault ikke skyld i Sainz DNF FIA fjerner starthjælpen »