Hamilton var heldig

Nico Rosberg var den klart hurtigste kører, da regnen satte ind på Silverstone. Fra at have ligget efter begge Williams-racere overhalede han dem begge og var meget tæt på Lewis Hamilton, da briten gik i pit. Det ændrede løbet.

Englands GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/7 2015 klokken 11:07

Nico Rosberg var sikker på, at løbet spillede over i hans hænder efter at han indhentede sin holdkammerat, og da Lewis Hamilton gik i pit, var Nico sikker på, at nu kunne han skrive britisk GP-vinder på sit c.v. for anden gang.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Til avisen 'Bild' udtaler Rosberg:

"I det øjeblik tænkte jeg: 'Nu vinder jeg', da Lewis kørte ind i pit for at få regnvejrsdæk, var jeg meget overrasket."

"Jeg tænkte: 'Nu har jeg ham'. Faktisk var det for tidligt at gå i pit."

"Men i samme øjeblik kom skyllen! Vanvittigt, for hvis regnen var kommet en halv omgang senere, så ville jeg have taget ham."

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


"Irriterende."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Button langt fra sikker Haas vil have kørere med erfaring »