Button langt fra sikker

McLaren chef, Ron Dennis, afviste under det nyligt overståede britiske Formel 1 Grand Prix, at Jenson Buttons sæde skulle være i fare, ved at sige at han har en to årig kontrakt, men han glemte at fortælle, hvordan den var bygget op.

Bahrains GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/7 2015 klokken 13:07

Jenson Button fik sidste år, efter årets sidste løb, forlænget sin kontrakt med McLaren, mens Kevin Magnussen måtte se sig degraderet til test og 3. kører.

Udmeldingen fra McLaren var, at de så Jenson som den option til at partner op med Fernando Alonso, og at Jenson havde fået en kontrakt med holdet for 2 år.

Sandheden om hans kontrakts længde er dog en anelse anderledes.

Jenson har en kontrakt med McLaren i to år, men aftalen er bygget op som en 1 + 1 aftale, der betyder at begge parter, skal indløse optionen om en forlængelse efter 2015.

Britiske medier, herunder Sky Sports og F1i, har haft klare indikationer af, at det var kevin Magnussen der havde fået sædet og alt var på plads til en afsked med Jenson Button, efter løbet i Abu Dhabi sidste år, men en af McLarens helt store aktieholdere, Mansour Ojjeh, ville det anderledes, hvorfor det endte med at være 2009 verdensmesteren der beholdt sædet.

Til F1i, har Eric Boullier udtalt, at der foreligger en beslutning om, hvem der skal være makker med Alonso i 2016 og årene frem, hvilket er med til at understrege, at Jenson Buttons sæde, langt fra er sikkert.

Boullier understregede dog, at tiden for den beslutning ikke er endnu.

”Vi ved det ikke endnu og vi taler ikke om det endnu”, udtalte Boullier til F1i.

”Vi har en option vi kan benytte os af senere i år, så det er selvfølgelig en beslutning, vi vil tage os af senere i år”, sluttede Eric Boullier, der ikke vil komme ind på, om det er Kevin Magnussen eller Stoffel Vandoorne der eventuelt vil skubbe Button ud.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff: Jeg forstår godt Williams Hamilton var heldig »