Monza og Imola må dele

Italiens Formel 1 Grand Prix er i krise. Det kan ende med at Monza må dele med Imola om løbet, så de skiftes til at afvikle det, i stil med det vi så i Tyskland.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/6 2015 klokken 09:06

Bernie Ecclestone vil have flere penge ud af det italienske Formel 1 Grand Prix, som længe har betalt mindre end de fleste andre løbsafviklere på grund af deres legendariske status.

Men Monza er enten ikke villige til at betale mere, eller også kan de bare ikke løfte den ekstra økonomiske omkostning.

Det har sendt Ecclestone i armene på Imola, der har Italiens anden Formel 1 bane, som stod for afvikling af San Marinos Grand Prix indtil 2006.

En deleordning kan, på kort sigt, være med til at redde det Italienske Grand Prix, men vil også tilføre flere udgifter til løbet, da der nu er to baner der skal vedligeholdes og udbygges i forhold til nye sikkerhedskrav.

I Tyskland har vi set, at en deleordning ikke var en succes, senest med at det tyske Grand Prix måtte afløses i år, da Nürburgring ikke kunne få økonomien til at hænge sammen og smed håndklædet i ringen, samtidig med at Hockenheim ikke mente at de med kort varsel, kunne tage et Formel 1 løb i år igen.

Monza er en af de mest legendariske baner i Formel 1, kun overgået af Monaco, hvilket vil betyde at det er super kritisk, hvis det ender med at løbet ikke bliver afviklet i 2016.

På den anden side, bød Imola også på legendariske løb, så det vil være fantastisk at få den tilbage.

Vi følger naturligvis udviklingen har på BMF1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams tror på succes i Østrig Kevin sat af »