Verstappen afviser Wolff

Det er ikke den store hemmelighed, at Mercedes og Toto Wolff gerne så Max Verstappen i en af deres biler i næste sæson, nu hvor Hamilton har valgt at forlade dem. Men det virker ikke til at Verstappen deler den interesse.

Toto Wolff . Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/5 2024 klokken 09:05

Ifølge kilder tæt på den forsvarende Formel 1 verdensmester Max Verstappen, skulle Toto Wolff have tilbudt Verstappen ikke mindre end 250 millioner $, bare for at skifte Red Bull raceren ud med en Mercedes.

Samme kilder hævder også, at det er blevet pure afvist af Verstappen, der ikke ser Mercedes som en vinderbil og derfor ikke har nogen interesse i at køre for dem, uanset hvor mange penge de lægger på bordet.

Der har ellers tidligere været en del rygter fremme om, at Verstappen følte sig fristet af at skifte til netop Mercedes, for at bevise at det var Hamilton og ikke bilen, problemet var hos.

Samtidig siges det, at det skifte skulle være sammen med Adrian Newey, der officielt har meldt ud, at han forlader Red Bull om senest et år.

Men der er ikke meget der tyder på, at Newey skifter til Mercedes og hvis ikke han skifter til Mercedes, skifter Verstappen heller ikke til Mercedes, uanset for stor en check Wolff vifter med.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Adrian Newey stopper hos Red Bull