Cosworth i F1 comeback?

Cosworth forbereder sig på et comeback til Formel 1 i forbindelse med nyt motorreglement fra 2020/21.

Cosworth . Copyright ukendt

Af: Lasse Andkjær Nielsen (lan@bmf1.dk) d. 19/7 2017 klokken 12:07

Den traditionsrige motorproducent med 176 Grand Prix sejre på CV'et, er interesseret i et comeback til Formel 1. Dog vil et comeback afhænge af, at det kommende motorreglement vil omfatte mere simple og billigere motorer. Motorer uden det problematiske og omkostningstunge ERS.

Cosworth.


De nuværende motorer er meget omkostningstunge på ERS delen (Energy Recovery System). ERS er et meget effektivt energigenvindingssystem. ERS lagrer den energi der produceres under nedbremsning samt fra motorens varmeudvikling, i særdeleshed fra turboladeren. Den lagrede energi må frit anvendes af køreren. I alt er der 160 hk at gøre godt med, og de ekstra kræfter holder i knap 33 sekunder.

Cosworth CEO Hal Reisiger:

'Vi har fået flere mundtlige tilsagn fra nuværende og kommende F1 teams, om interesse i at købe motorer af os'. 'Nok til, at vi allerede nu vil begynde at afsætte ressourcer til projektet'.

Hal Reisiger er meget klar i talen om, at ERS ikke skal være en del af det fremtidige motorreglement, hvis de skal deltage.

Hal Reisiger udtaler desuden, at hvis ikke de (Cosworth red.) mener de kan hamle op med Mercedes og Ferrari, ville de aldrig gå ind i projektet.

Med Cosworth som motorleverandør til Aston Martin's Adrian Newey designede Valkyrie bil, er der allerede spekulationer om, at Red Bull er den oplagte kunde på den lange bane.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 2017-racerne var 5 sekunder hurtigere på Silversto Sainz til Renault? UPDATE »