Breaking: Hülkenberg erstatter Vettel i Bahrain

Sæsonen starter ikke godt for den gode Sebastian Vettel: Den 4-dobbelte Formel 1-verdensmester har lagt sig med corona og bliver derfor erstattet af en anden tysker...

Hülkenberg . Copyright Aston Martin

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 17/3 2022 klokken 10:03

Sebastian Vettel kommer ikke til at deltage i årets første Formel 1-grandprix i Bahrain: Vettel er blevet testet positiv for corona og kan derfor ikke deltage i løbet.

Det betyder, at Aston Martin har hentet ingen ringere end Nico Hülkenberg som erstatning.

Det meddeler Aston Martin på de sociale medier og deres hjemmeside.

Det er ikke første gang, at Hülkenberg skal være reservekører hos Racing Point hhv. Aston Martin:

I 2020 fik Hülkenberg lov til at erstatte både Lance Stroll og Sergio Perez og imponerede umiddelbart i raceren.

Nico Hülkenberg treer i kvalifikationen til 70 års jubilæums GP på SilverstoneNico Hülkenberg treer i kvalifikationen til 70 års jubilæums GP på Silverstone
Copyright BWT Racing Point


Der er i skrivende stund ingen udmelding om, hvordan Vettels tilstand er, men corona synes at være på spil i paddock, efter Daniel Ricciardo også var ramt sidste uge og missede testdagene.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HAAS skrottede Mercedes' design B&O går ind i Formel 1 »