Binotto: Mick Schumacher skal forbedre sig

Ferraris holdchef, Mattia Binotto, mener, at Mick Schumacher skal forbedre sig yderligere, hvis han skal komme i betragtning til et sæde i Formel 1.

Mick Schumacher . Copyright FIA Formula 1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 25/7 2020 klokken 13:07

Mick Schumacher som er en del af Ferraris junior-program er i gang med sin anden sæson i Formel 2, og ifølge Binotto har den unge tysker forbedret sig, men det skal han fortsat gøre.

“Jeg synes, at Mick helt klart gør det godt, og han gør det helt klart bedre end sidste år. Det var vigtigt for ham, at han i hans andet år i F2, viste fremgang, “ udtaler Binotto, ifølge motorsport.com .

Sønnen til Michael Schumacher har haft sine uheldige øjeblikke i dette års Formel 2-sæson, hvilket den italienske teamboss erkender.

Bahrains Grand Prix 2019. Mattia BinottoBahrains Grand Prix 2019. Mattia Binotto
Copyright Ferrari


“Jeg synes, at han har vist fremskridt siden starten af sæsonen. Han har haft nogle uheldige situationer, men hvis du kigger på hans resultater i Ungarn, der klarede han sig godt. Så Mick viser fremskridt, hvilket er vigtigt.”

“Næste år synes jeg er for tidlig at vurdere. Vi er ret afklaret og fair med ham. Hans præstationer i mesterskabet vil være vigtig.”

“Så han vil have et F1-sæde, når vi føler han har gjort nok fremskridt samlet set. Også bliver han nødt til at fortsætte, som han gør lige nu, også beslutter vi os senere hen i sæsonen, “ lød det fra Ferraris teamchef.

Prema-køreren ligger nummer fire i Formel 2-tabellen, hvor danske, Christian Lundgaard ligger på tredjepladsen. Tyskerens holdkammerat, Robert Shwartzman fører serien.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BREAKING NEWS: 3 løb yderligere bekræftet Ugyldigt VM i år? »