Bernie: Singapore gider ikke mere

Singapores Grand Prix er en ny-klassiker i Formel 1, men det kan snart være slut med løbet i Asiens svar på Monaco.

Starten på Singapores GP. . Copyright Sauber Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 20/11 2016 klokken 15:11

I denne sæson består Formel 1-kalenderen af 21 løb, hvor der er en god blanding af både nye og klassiske baner. For mange Formel 1-fans har de baner der har været med i mange år en helt speciel betydning, men en gang i mellem opnår en ny bane samme kult-status i løbet af næsten ingen tid. En af de baner der har formået at få denne status i en fart er Marina Bay-banen i Singapore, en bane som måske er på vej væk fra kalenderen.

Billeder fra Singapore 2014
Copyright Pirelli


Bernie Ecclestone har været ude at fortælle, at han har en fornemmelse af, at arrangørerne bag Singapores Grand Prix, har mistet lysten til at arrangere løbet.

"Vi er jo vant til at bilfabrikkerne kommer, når de har brug for Formel 1 og smutter igen, når Formel 1 har givet dem den reklame som de har brug for. Det samme gælder vores arrangører, fordi de har jo en interesse i at have et Formel 1-løb, fordi det kan hjælpe dem med noget. Med hensyn til Singapore har Formel 1 gjort, at det ikke kun er en lufthavn mere, men et sted man tager på ferie. Derfor mener de at de har nået deres mål og derfor har de mistet lysten til at have et Formel 1-løb," siger Bernie Ecclestone til det tyske magasin, Auto Motor Und Sport .

Bernie og Paul Hembery
Copyright Pirelli Media


Singapores Grand Prix blev første gang kørt i 1966, hvor løbet under navnet Singapores Grand Prix, var en del af Formula Libre-klassen, hvor man blander klasserne lige så tosset man vil. De eneste krav der er til Formula Libre, er at bilerne naturligvis skal og skulle opfylde de sikkerhedskrav der nu var. Gjorde de det kunne man sagtens stille op med en Le Mans-bil i et felt med Formel 1-biler og rallybiler. Sådan blev løbet afholdt i perioden 1966 til 1973, hvorefter løbet holde pause til 2008, hvor løbet genopstod og blev en del af det officielle Formel 1-mesterskab.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungt Williams-talent klar til at skifte spor Og verdensmesteren 2016 er…! »