Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/12 2024 klokken 15:12
For nogle år siden oplevede BMF1.dk regn i Abu Dhabi, og i nabolandet Dubai.
Det kunne man se at de ikke havde prøvet så ofte før, da den - dengang helt nye lufthavn - havde spande stående alle steder, fordi der kom vand ind gennem nærmest alle sprækker.
I år ser det ikke ud til at det er noget de skal bekymre sig om.
Fredag Dejlige og behagelige 29 grader byder kørere og fans velkommen til Yas Marina. Nærmest ingen vind og 1 % chance for regn, hen over hele dagen.
Lørdag De få skyer der var over banen fredag, skulle være helt væk. Temperaturen forbliver omkring de 29 grader, chancen for regn er på et rundt 0, og vinden er fortsat fraværende.
Søndag Dagen for 2024 sæsonens sidste løb. Et par lette skyer skulle igen finde banen, men temperaturen holder sig fortsat på 29 grader. Ingen chance for regn og meget let vind.