Ocon tømmer Alpine for reservedele

Alpine har en svingende sæson, hvor de gode resultater kommer dryppende en gang imellem. Ocon har mistet farten, men nye reservedele er måske løsningen.

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 9/7 2021 klokken 07:07

I Formel 1 kan resultaterne være svingende. Banerne er forskellige, derfor kan bilerne være hurtige den ene weekend, og bagtrop løbet senere.

Problemet i teamet bliver, når den ene bil performer, og den anden bil kæmper med bagtropperne.

Det var tilfældet i sidste weekend i Østrig. Esteban Ocon startede sæsonen stærkt ud, og har til tider været hurtigere end teamkammeraten, Fernando Alonso.

Som tak kvitterede Alpine med en nye tre-årig kontrakt til franskmanden, som er sejlet ned igennem feltet, så snart blækket på kontrakten var tørt.

Ocon udtaler selv, ifølge Motorsport.com, at hans indsats og tid på fabrikken ikke har ændrer sig. Derfor kigger teamet nu ind i selve bilen.

Ocon siger selv, at balancen er okay, men at farten simpelthen bare er forsvundet.

Derfor vil teamet udskifte de reservedele det er tilladt. Dermed håber de at farten kommer tilbage igen på Silverstone.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER