Baner - Red Bull Ring



Red Bull Ring


2017 Info
Land Østrig
Længde 4326 m
Antal omgange 70
Løbslængde 302.82 km


De seneste vindere på Red Bull Ring

År Kører Team Tid
2017 Valtteri Bottas Mercedes AMG 1T21:48.523
2016 Lewis Hamilton Mercedes AMG 1T27:38.107
2015 Nico Rosberg Mercedes AMG 1T30:16.930
2014 Nico Rosberg Mercedes AMG 1T27:54.976


De seneste pole positions på Red Bull Ring

År Kører Team Tid
2017 Valtteri Bottas Mercedes AMG 1:04.251
2016 Lewis Hamilton Mercedes AMG 1:07.922
2015 Lewis Hamilton Mercedes AMG 1:08.455
2014 Felipe Massa Williams 1:08.759


Romain Grosjean
Copyright Haas F1

Sebastian Vettel på Red Bull Ring. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

HISTORIEN:

Red Bull Ring ligger smukt placeret mellem bjergene i Spielberg i den østlige del af Østrig. Banen er baseret på resterne af den oprindelige Österreichring, som lagde asfalt til det østrigske Grand Prix fra 1970 til 1987, men præcis som det er tilfældet med mange af de øvrige legendariske baner, løb tiden fra det oprindelige layout, som simpelthen førte til for mange alvorlige ulykker. I 1987, da man for sidste gang afviklede Formel 1 på den oprindelige bane, kørte Nelson Piquet sig på pole position med en gennemsnitshastighed på over 255 km/t, og banens layout betød, at han på intet tidspunkt på en omgang behøvede at gå længere ned end 4. gear. Disse svimlende hastigheder medførte et behov for ændringer, og banen blev nu udsat for en omfattende modernisering.

Banen blev afkortet væsentligt - hvor den oprindelige Österreichring var 5,911 km lang, nøjedes man nu med 4,326 km - og samtidig blev flere af de hurtige bløde kurver erstattet af skarpe sving, som både skulle tvinge bilerne ned i fart og skabe bedre muligheder for overhalinger. Samtidig blev afkørselsarealerne og den generelle sikkerhed bragt up to date, og banen blev omdøbt til A1 Ring. I denne konfiguration lagde banen asfalt til Formel 1 i årene 1997-2003, hvor den ligeledes blev flittigt brugt til både DTM og motorcykelløb.

I 2004 blev banen købt af Red Bull, som kortvarigt brugte den til forskellige testformål, men det meste af året stod anlægget blot og blev mere og mere forfaldent. I flere år var banens fremtid uvis, men i 2008 påbegyndte Red Bull en genopbygning og modernisering, som skulle bringe anlægget tilbage til fordums storhed. Projektet kom til at koste mere end €70 mio, men resultatet blev et topmoderne anlæg, som kørerne elsker og som byder på masser af udfordringer. Formel 1 returnerede i 2014 til Østrig efter 10 års pause, og løbet har absolut potentiale til at manifestere sig som en nyklassiker.

Siden banen i Spielberg fik comeback på Formel 1-kalenderen har der stået Mercedes på det hele. Det er nemlig blevet til to sejre til Nico Rosberg og en enkelt sejr til Lewis Hamilton. Når det kommer til kampen om pole positions ser det dog lidt anderledes ud, fordi her er det blevet til en pole positon til Felipe Massa, samt to til Lewis Hamilton.

BANEN:

Banen ligger meget smukt placeret i et bjergrigt område vest for byen Graz, og naturen i området er i sig selv et besøg værd. Beliggenheden betyder også, at banen er meget kuperet, og sammenholdt med flere lige stræk og langsomme, snævre sving gør det banen til en stor udfordring.

Fra start-/mållinien går det stejlt op af bakke mod sving 1. Der bremses ned fra tæt på 330 km/t. og sving 1 tages i 3. gear. Herefter følger endnu et langt lige stykke, hvor racerne igen når pænt over 300 km/t. inden der bremses kraftigt ned til sving 2, som tages i 2. gear med blot 65-70 km/t.

Mellem sving 2 og sving 3 når kørerne endnu engang op på den anden side af 300 km/t. Sving 3 tages enten i 2. eller 3. gear, og nu venter den mere tekniske del af banen; svingene 4-9 består af en række retningsskift, som alle gennemkøres i enten 4. eller 5. gear, og her stilles store krav til racerens balance og til kørerens evne til at placere bilen rigtigt. Sving 9 leder ud på start-/mållangsiden, og omgangen er afsluttet.


Banen
Banenavn Red Bull Ring.
By Spielberg
Tidszone Samme tid som Danmark
Første Grand Prix 21. september 1997
Antal Grand Prixer 10
Hjemmeside http://www.projekt-spielberg.at/en
Rekorder
Banerekord - Pole 1:07.908, Michael Schumacher (2003)
Banerekord - Løb 1:08.337, Michael Schumacher (2003)
Hurtigste løb 1t24:04.888, Michael Schumacher (2003)
Årets Løb
Omgangslængde 4,326 km
Omgange i løbet 71
Løbsdistance 302,820 km