Vi er som en stor børnehave

På papiret har er samtlige Formel 1-kørere gået ud af børnehaven for mange år siden, men spørger man Daniil Kvyat vender de nogen gange tilbage.

Daniil Kvyat . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/11 2016 klokken 21:11

Normalt går man i børnehave fra man er omkring tre år til man skal til og i skole, men det er åbenbart noget andet i Formel 1. Sådan er det i hvert fald, hvis man spørger Daniil Kvyat. Russeren mener nemlig at de allesammen opfører sig som børnehavebørn, når de er med til diverse kører-møder op til løbene. Ifølge Kvyat er problemet så galt, at han har været nødt til at tale med Charlie Whiting om det, så der kan blive sat fokus på problemet.

Daniil Kvyat.
Copyright Red Bull Media


Russeren gider nemlig ikke, at det hele skal drukne i pjat og barnlige skænderier, fordi der ikke kommer noget konstruktivt ud af det.

"Jeg har talt med Charlie om det og jeg plejer også at gå til ham, når jeg har nogle idéer. Der er nemlig ikke meget ved at komme med forslag til vores møder, fordi der er der for meget børnehave over det hele. Det kan blandt andet ses ved at nogle af vores møder bliver rigtig lange, fordi en eller anden gut bare vil tale for at høre sig selv tale. Derfor kunne jeg godt tænke mig at Charlie strukturerede møderne noget mere," lyder det fra russeren.

Daniil Kvyat og Carlos Sainz.
Copyright Red Bull Media


Nu er det ikke til at vide, hvad der bliver talt om til den slags møder. Dog skulle det ikke undre nogen, hvis Daniil Kvyat faktisk har ret i, at disse møder er lidt som at være i børnehave. Man kan jo bare se på, hvordan diverse kørere opføre sig i radioen under løbene, eller hvordan de er efter løbene, hvis det ikke lige er gået deres vej. Nogen gange kan det være direkte pinligt, så hvis møderne også er sådan, så er det vist en god ide, at Kvyat har talt med Charlie Whiting om at finde en løsning.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari anker Vettel-straf Så er vejen banet for Kevin »