• Forside

Ferrari kommer med speciel Imola pakke

Det er ikke noget nyt at formel1 holdene og Ferrari i særdeleshed, opdaterer deres biler. Således lover Ferrari at stille til start på Imola, men en bil der ikke er så langt efter Renault som det kan syne på nuværende tidspunkt.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/4 2006 klokken 14:04

Når Formel 1 ankommer til San Marinos Grand Prix på Imola banen, så vil Ferrari komme med et såkaldt Imola-spec til 248 F1 raceren. Michael Schumacher har lovet, at Ferrari vil arbejde hårdt på at indhente noget af det forspring, som Renault for eksempel har over det tidligere verdensmesterteam.

Bilens aerodynamik vil blive forbedret, V8 motoren vil blive opgraderet og 248 F1 får også nyt forhjuls- og baghjulsophæng. I Australien havde Ferrari problemer med at få varme nok i Bridgestone dækkene, så Ferrari vil også teste nye Bridgestone dæk.

”Vi vil arbejde hårdt de næste tre uger.” siger Michael Schumacher.


Ferraris 248 F1 får en stor opdatering til San Marinos Grand Prix

Han suppleres af Jean Todt, der siger

”Jeg tror vi kan være konkurrencedygtige på Imola – hvor meget ved vi ikke endnu. Meget afhænger af de andre teams. Vi vil have en stor opgradering på Imola, men vi er ikke de eneste.”

Sidste år kørte Michael Schumacher Ferraris bedste løb på Imola, da han blev nummer 2 lige efter den senere verdensmester Fernando Alonso.