Lauda udskrevet

Formel 1 legenden, Niki Lauda, er igen udskrevet fra hospitalet, hvor han var indlagt som følge af en alvorlig influenza.

Niki Lauda . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/1 2019 klokken 08:01

I sommer fik Niki Lauda en lunge transpantion, der er en af de mere kompliceret operationer, hvor kroppens modtagelse af de nye organer, ofte er en udfordring.

Heldigvis gik operationen godt og Niki Lauda blev oprindeligt udskrevet, helt efter planen.

Lauda havde sat sig et mål om, at være tilbage til Formel 1, inden udgangen af sidste sæson.

Men det lykkedes ikke og kort efter fik han så raget en influenza til sig.

Den sygdom, som vi andre har det hårdt med, men som sjældent er livstruende, er yderst farlig, når man som Lauda, lige har fået en lungetransplantation.

Nu meldes det heldigvis ud, at Lauda har det godt og er blevet udskrevet.

Professor Walter Klepetko, der har stået for behandlingen af Lauda, udtaler at han er udskrevet og at han, til trods for indlæggelsen, ikke havde en livstruende influenza.

Lauda satser nu på, at være tilbage i paddocken, når 2019 sæsonen bliver skudt igang i Melbourne om et par måneder.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sebastien Buemi ikke bare testkører McLaren præsenterer sponsor ved en fejl »