Ferrari på vej med revolutionerende indsprøjtningssystem

Kimi Räikkönen. . Copyright Ferrari Media

Indtil nu har Ferrari klaret sig overraskende godt under vintertestene i sidste uge, men nu forlyder det, at fabrikken er på vej med en revolutionerende nyskabelse til forbrændingsenheden på bilen.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/3 klokken 13:03



Under sidste uges fire testdage har såvel Sebastian Vettel som Kimi Räikkönen leveret lovende tider i den nye Ferrari SF70H. Det samme gælder kundeteamet Haas F1, som også kørt med den samme power-unit i samtlige dage. Alt sammen lovende i forhold til holdbarhed og stabilitet.

Men nu tyder noget på, at der er nyskabelser på vej til selve forbrændingsenheden på Ferraris power-unit.

Selv om FIAT-topchefen Sergio Marchionne har forbudt al kommunikation med medierne, er det alligevel sluppet ud, at Maranello tester, hvad man kalder et ”double anchor” indsprøjtningssystem, der efter sigende vil forøge ydelsen markant.

I Formel 1 er det ikke tilladt at bruge dobbelte indsprøjtningsdyser, men som vi forstår det her på redaktionen, har Ferrari udviklet et nyt anker, eller forankring, til stabilisering af nåleventilen inde i selve indsprøjtningshuset på dyserne.

I mangel af en Ferrari power-unit vises her en fra Mercedes.
Copyright Daimler Benz


Fordelen ved den nye type forankring skulle være, at nålen nu kan arbejde (åbne og lukke) med meget større præcision. Dette vil igen reducere muligheden for, at overskydende brændstof kommer ind i forbrændingskammeret i cylinderen, som derfor ikke forbrænder optimalt.

Slutresultatet af denne nyskabelse skulle være mere ydelse og mindre forbrug – hvilket er en af nøglerne til succes under det nuværende V6 turbo/hybrid-motorreglement.

Ovenstående vil i givet fald være gode nyheder al den stund, at 2017-reglementet tillader forbrug af yderligere 5 kg. brændstof i et løb (nu 105 kg i alt), hvilket vil tilgodese de mere ”brændstoføkonomiske” Formel 1-biler på gridden. Når man påtænker, at 10 kg. vægt på bilen er ensbetydende med tre tiendedele pr. omgang, vil der være store fordele ved at køre med mindre brændstof og dermed reduceret vægt.

Det menes ikke, at Ferrari endnu har benyttet det nye ”double anchor”-system under testkørslerne i Barcelona, men hvis det viser sig at fungere, menes det, at fabrikken introducerer det sammen med deres nye TJI-system (Turbulent Jet Ignistion), et system, hvor brændstoffet så at sige får en slags ”for-forbrænding” i selve kammeret.

Selv om der udvikles intenst på bilernes aerodynamik, er alle enige om, at motorudvikling vil få øget betydning fremover.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vinden gør det svært Wehrlein meldes klar »

Nedtælling

Næste løb: Aserbajdsjans Grand Prix
Dato: 29/4 2018 kl 14:00 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Aserbajdsjans Grand Prix
Løbsdato:29/4 2018
Bane:Baku City Circuit

Kinas Grand Prix
Løbsdato:15/4 2018
Bane:Shanghai

Optakt

Optakt

Fredag

Fredag

  • 1. Frie Træning
  • 2. Frie Træning

Lørdag

Lørdag

  • 3. Frie Træning
  • Kvalifikation

Søndag

Søndag

  • Start grid
  • Løbsresultat

Seneste løb

Placering Kører Team
1. D.Ricciardo Red Bull
2. V.Bottas Mercedes AMG
3. K.Räikkönen Ferrari
4. L.Hamilton Mercedes AMG
5. M.Verstappen Red Bull
6. N.Hülkenberg Renault F1
7. F.Alonso McLaren
8. S.Vettel Ferrari
9. C.Sainz Jr. Renault F1
10. K.Magnussen Haas F1 Team
Se hele resultatet


Tidligere F1 verdensmestre

År Kører
2017 Lewis Hamilton
2016 Nico Rosberg
2015 Lewis Hamilton
2014 Lewis Hamilton
2013 Sebastian Vettel
2012 Sebastian Vettel
2011 Sebastian Vettel
2010 Sebastian Vettel
2009 Jenson Button
2008 Lewis Hamilton