Vettel den rigtige mand for os

Ferraris præsident Sergio Marchionne mener, at Sebastian Vettel er den rigtige kører for Ferrari.

Kinas GP 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/6 2015 klokken 17:06

Sebastian Vettel er den perfekte mand for Ferrari. Sådan siger Ferraris præsident, Sergio Marchionne, i hvert fald.

Sebastian Vettel
Copyright Copyright Ferrari Media


Marchionne havde ikke selv mødt Vettel, inden Ferrari skrev kontrakt med tyskeren, men Marchionne beskriver Vettel som en komplet kører, og det er lige sådan en kører, Ferrari har brug for.

”Der er ingen tvivl. Jeg syntes, han er en fantastisk kører, der har en overnaturlig sikkerhed i, hvad han gør. Han er en komplet kører. Det er svært at finde sådan en kører som ham. Han forstår bilen utrolig godt. Vi er heldige, at vi fik fat i ham. Min opgave er nu at give ham en bil, han kan vinde i. Resten er op til ham, og jeg ved, han kan klare det,” siger Marchionne.

Sebastian Vettel og Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media


Sebastian Vettel har i sine første syv løb for Ferrari hentet fem podieplaceringer. Sidste år var Ferrari kun på podiet to gange, så man må sige, at Vettel har gjort sit til at få det stolte team tilbage på sporet. Udover Vettel har Kimi Räikkönen også snuppet en podieplads i år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Goodyear tænker ikke på comeback Lauda: Bilerne skal være sværere at køre »