Boullier: Alonso er ikke sur

En radiomelding og rygterne om en Alonso, der vil væk fra McLaren, starter igen. Eric Boullier skyder dem dog hurtigt ned.

Spaniens GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 8/6 2015 klokken 18:06

Under Canadas Grand Prix kunne man høre en tydeligt frustreret Fernando Alonso over radioen, da han fik besked på, at han skulle spare benzin.

”Nej, jeg vil ej, Nej jeg vil ej. Jeg har problemer nok i forvejen med at køre med den her bil, og jeg ser ud som en amatør, mens jeg gør det. Først koncentrerer jeg mig om at køre løbet, og derefter om at spare benzin,” lød det fra Alonso.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Den radiomelding, samt forhistorien mellem Alonso og McLaren, har nu igen sat gang i spekulationer om, hvor længe Alonso gider blive hos det britiske team. Eric Boullier er dog sikker på, at Alonso nok skal opfylde sin kontrakt.

”Det er klart, at hvis vi stadigvæk er lige så dårlige næste år, så vil han selvfølgelig blive sur. Men han er med på, at i år er et lære-år, så han er indstillet på, at vi ikke er konkurrencedygtige lige nu,” siger Boullier.

Boullier mener i øvrigt ikke, at nogle af hans kørere er frustrerede. De har bare meget opsatte på at gøre fremskridt.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Hvad der er op og ned i disse rygter, kan man selvfølgelig aldrig vide. Men i går lagde Alonso et billede ind på Jenson Buttons twitter. Billedet var stillingen fra Canadas GP vendt på hovedet, og med kommentaren ”Ser det her ikke bedre ud?”, hvorefter Button og han joker lidt over billedet. Det virker som et tegn på, at de er ved godt mod hos McLaren, men det kan selvfølgelig være spil for galleriet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Udstødningen stoppede McLaren Button: Så stop dog! »